på Elbilmessen

BYD Danmark

Stand

H 6270

J 7152

U 2010

Bag enhver BYD på de danske veje ligger et Blade Battery og 30 års erfaring med at producere dem. BYD startede som batteriproducent i 1995, byggede den første bil i 2003, og i 2025 solgte BYD flere elbiler end noget andet bilmærke i verden. Siden 2022 har BYD hentet otte femstjernede resultater hos Euro NCAP, og derudover er der 6 års fabriksgaranti på bilen og 8 år eller 250.000 km på batteriet.

Vores modeller er derfor spækket med moderne teknologi, høj sikkerhed og masser af komfort — alt sammen pakket ind i et design, der skiller sig ud på vejen.

Uanset om du leder efter en kompakt bybil, en familievenlig SUV eller en bil med masser af power, har vi en model, der passer til dit behov. Med intuitive skærme, smarte assistentsystemer og detaljer, der gør hverdagen nemmere, er BYD skabt til dig, der gerne vil have lidt ekstra glæde bag rattet.

På standen bliver du mødt af vores team af sælgere og produktspecialister. Vil du vide, hvad rækkevidden reelt bliver om vinteren, hvad det koster at lade derhjemme, eller om barnevognen kan være i bagagerummet? Så tager vi os tid til at svare ordentligt, helt uforpligtende. Og har du behov for en prøvekørsel, så er dette også muligt.

Syv modeller står klar på standen:

BYD DOLPHIN SURF — vores mindste nyhed. Kompakt nok til byen, men med plads og komfort til hverdagens ture.

BYD DOLPHIN — en rummelig hatchback med overraskende meget benplads og et interiør, der er tænkt til familier, som kører meget.

BYD ATTO 2 — den kompakte SUV til dig, der vil have højere siddeposition og fleksibilitet, uden at bilen fylder mere, end den skal. Det er en pålidelig og charmerende bybil, der ikke går på kompromis med komfort, teknologi eller praktik.

BYD ATTO 3 — til dig der elsker SUV-komfort, rummelighed, unikke køreegenskaber og rigelige mængder af moderne bilteknologi.

BYD SEAL — en sportslig sedan med lavt tyngdepunkt. Med sin elegance og sit strømlinede design får BYD SEAL dig til at skille dig ud på vejen.

BYD SEAL U — den praktiske familie-SUV med god bagagerumsplads og højt komfortniveau. Skabt til ferieture, hundelufteren og indkøbsturen.

BYD SEALION 7 — vores mest premiumprægede SUV med kraftfuld ydeevne, avanceret førerassistance og et udstyrsniveau, der matcher biler i en anden prisklasse.

Og så er der BYD TANG — vores flagskib med syv pladser og firehjulstræk. Den store bil til dem, der ikke vil gå på kompromis. Den er ikke med på standen i år, men spørg endelig vores team, hvis du vil vide mere om den.

Ud over standen i Hal H finder du vores mobile showroom i atriet. Her kan du opleve BYD's nye brandunivers, hvor du kan møde nogle af vores BYD-ejere. For hvem er bedre at spørge end dem, der allerede har taget valget? Derfor inviterer vi på udvalgte tidspunkter BYD-ejere ind i showroomet, så du kan få svar på dine spørgsmål direkte fra mennesker, der kører BYD hver dag.

Vi glæder os til at møde dig i Herning!

Produkter fra BYD Danmark


Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Elbilmessen.