PAVA Rustbeskyttelse

arrow_backTil oversigten

PAVA

# PAVA Rustbeskyttelse – den rette behandling til din bil

Hos os tilpasses PAVA-rustbeskyttelsen til bilens alder, stand og tidligere behandlinger. Vi tilbyder tre forskellige behandlingsformer, så din bil får den rustbeskyttelse, der passer bedst til dens behov.

### Komplet behandling

En grundig og effektiv PAVA-rustbeskyttelse af undervogn, hjulkasser, hulrum og døre. Den komplette behandling er ideel til biler, der er op til 36 måneder efter første registrering, samt til genbehandlinger, hvor der er gået mere end tre år siden den seneste PAVA-undervognsbehandling, eller hvor bilen har været udsat for meget slid.

### Vedligeholdelsesbehandling

En effektiv PAVA-rustbeskyttelse af undervogn, hulrum og inderskærme. Behandlingen er målrettet biler, som tidligere er blevet rustbeskyttet regelmæssigt med to til tre års mellemrum, har et begrænset kilometertal og fremstår i god og velholdt stand.

Formålet er at vedligeholde den eksisterende rustbeskyttelse og sikre en fortsat effektiv beskyttelse mod rust og korrosion.

### Specialbehandling

En PAVA-rustbeskyttelse, der er udviklet til førstegangsbehandling af biler i alderen 37-60 måneder samt til biler med meget overfladerust.

Specialbehandlingen anbefales også til biler, hvor der tidligere er blevet påført rustbeskyttelsesmateriale eller PVC. Behandlingen tilpasses bilens eksisterende beskyttelse og bilens aktuelle stand.

Uanset hvilken behandling din bil har behov for, er målet det samme: at give bilen en effektiv og langtidsholdbar beskyttelse mod rust – tilpasset netop dens alder, stand og behandlingshistorik.

## Levetidsgaranti

PAVA giver dig og din bil Danmarks bedste og længste garanti på undervognsbehandling. Vi kalder det **Levetidsgaranti**, fordi garantien gælder og opretholdes gennem hele bilens levetid, når de anbefalede behandlingsintervaller overholdes.

## Behandlingsintervaller

**Biler behandlet inden for de første 12 måneder efter første registrering**
Biler, der behandles inden for de første 12 måneder efter første registrering, omfattes af garantiordningen **Levetid Original+**. Behandlingen gentages herefter hvert tredje år.

**Biler behandlet første gang efter 13-36 måneder**
Biler, der behandles første gang mellem 13 og 36 måneder efter første registrering, omfattes af garantiordningen **Levetid Original**. Behandlingen gentages herefter hvert andet år.

**Biler behandlet første gang efter 37-60 måneder**
Biler, der behandles første gang mellem 37 og 60 måneder efter første registrering, omfattes af garantiordningen **Special**. Behandlingen gentages herefter hvert andet år.

Flere produkter fra PAVA

Produktet er tilføjet af:

PAVA

Siden 1974 har PAVA produceret, behandlet og leveret biler med de mest effektive rustbeskyttelsesmidler på markedet. Historien begynder i Nordjylland i begyndelsen af 70'erne med fabrikant Paul V. Andersen, der også har lagt navn til både virksomhed og produkter.

En PAVA rustbehandlet bil giver mere glæde i hverdagen, den holder værdien i længere tid og er nemmere at sælge senere til en god pris.

Derfor skal du se PAVA rustbehandling som en investering, der betaler sig i det lange løb.

PAVA rustbeskyttelse og undervognsbehandling bliver udført grundigt af dygtige fagfolk, der ved hvor

Se profil