på Elbilmessen

Elbilforeningen i Danmark

Stand

E 4060


Elbilforeningen er en forbrugerorganisation, der repræsenterer Danmarks stadig flere elbilister. Foreningen blev stiftet i maj 2013 med det formål at udbrede kendskabet til elbiler, arbejde for at få flere elbiler på vejene og dermed fremme den grønne omstilling i Danmark.
Elbilforeningen er anerkendt som de menige elbilisters talerør blandt de mange forskellige tekniske, kommercielle og politiske aktører i elbilverdenen. Foreningen fungerer som et samlingspunkt for viden, erfaring og debat om elbiler – for både nuværende og kommende elbilister.
Vores arbejde finansieres primært gennem medlemskontingenter, men også via støtte fra aktører med interesse i elbilsagen. Vi er dog altid uafhængige – både politisk og i vores interessevaretagelse. Kernen i Elbilforeningen er vores frivillige ildsjæle, som driver foreningen fremad gennem udvalg og aktiviteter, der understøtter den grønne omstilling. Vi deltager aktivt i arrangementer over hele landet, hvor vi deler ærlige erfaringer med elbiler – både fordele og ulemper. Den slags uafhængig information er der stor efterspørgsel efter – hos forbrugere såvel som i branchen.

Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Elbilmessen.